Skipper
- værtshusholder og møller
Som havne- og fiskeriby har Løgstør fra gammel tid haft en talrig
værtshusholderstand. Gennem det 19.århundrede var der altid mindst
9 - 10 værtshuse, gæstgiverier og hoteller med bevillinger. En af
bevillingshaverne havde altid pligt til at modtage fremmede
håndværksfolk i logi. Det ses flere gange, at bystyret holdt en god
justits med, hvem der fik bevilling.
Løgstør Sømænds
Understøttelsesforening
Denne stiftedes på
initiativ af Jens Mørch Theilmann den 17/1 1861. Dens første
bestyrelse var J.M. Theilmann, formand, toldkontrollør Schack,
kasserer, skipper L.C. Sund og skipper J. Søegaard. Der foreligger
ikke nogen opgørelse over den samlede understøttelse gennem årene,
men gennem de senere år har den udbetalte understøttelse ligget
omk. 1000 kr. Foreningen ejer Schou´s og Springborgs Stiftelser.
En oplevelse i byen
var det, når sømandsforeningen fastelavns mandag rykkede ud med
båden, udrustet som admiralsbåd, anbragt på en vogn forspændt med
pyntede heste, ledsaget af musik. Med lods Østergaard som pragtfuld
admiral, Søegaard, lodserne Davidsen og Søren Lassen i mere
underordnede stillinger, og under ledsagelse af mange sømænd drog
båden rundt i byen efter først at have aflagt skyldig honnør for
formanden. De indkomne bidrag gik til sømænds efterladte.
Andreas Christensen
Schou 1818 1887
Skipper Chr. Jensen
Schou 1796 1881